Slagelse Museum

Det grønne byrum

Det grønne byrum er mere et udendørs rum for aktiviteter end en klassisk udstilling.

Kom indenfor i det grønne byrum ved Slagelse Museum. Her er åbent for alle - også udenfor museets åbningstid.

I oktober 2016 indviede borgmester Stén Knuth Slagelses nyeste byrum Det grønne byrum ved Slagelse Museum. Her er åbent for alle og mulighed for at lave bål og nyde de grønne kvadratmeter midt i byen. Udover bålhytten er der højbede med forskellige nytteplanter, som passes af museets frivillige.

I byrummet er der mulighed for blandt andet at se apotekerbedet, hvor nogle af de planter som historisk er blevet brugt til medicin er at finde, herunder den meget giftige digitalis , bedre kendt som fingerbøl. Det er, når det er sæson, muligt at nyde et bær fra de mange bærbuske.

Ønsker man at benytte haven og bålhytten, kan der købes brænde på Slagelse Museum

Det grønne byrum er muliggjort med støtte fra Friluftsrådet, og vil med tiden kunne findes på portalen www.udinaturen.dk.

For mere info kontakt Museumsinspektør Nikolaj Hedegaard Hyttel på nhh(a)vestmuseum.dk eller tlf. 6122 2520.

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk