Slagelse Museum

Industriudstilling

Industrialiseringen tog for alvor fart i England i begyndelsen af 1800-tallet og kom til Danmark fra midten af 1800-tallet, hvilket fik stor betydning for Slagelse. Mange større virksomheder og fabrikker så dagens lys i Slagelse og blev vigtige arbejdspladser, der producerede varer og produkter til et stort nationalt og internationalt marked.

Industriudstillingen rummer fortællinger om lokale industrier som Alliance, Langes Tobaksfabrik, Poulsen Kaffe, Slagelse Bryghus, Sølvvarefabrikken, Danica, Malaco m.fl. Virksomheder der alle var med til at sætte deres præg på byen og sætte Slagelse på landkortet.

Du får også fortællingen om fagforeningernes begyndelse og deres betydning for arbejdslivets organisering.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk