5.6.2018  ·  Sorø Museum

Grundlovsdag/Klassisk køredag i Sorø

Tirsdag den 5. juni 2018 kl. 12-18 er der traditionen tro klassisk køredag i Sorø. Årets tema er Olsen Banden.

Sorø Museum og vores medarrangører Beierholm Tractor, Torvets bistro og de to store nationale veteranbilklubber, Dansk Veteranbil Klub og Sjællands Motor Veteraner, byder velkommen til en dag i nostalgiens tegn. Alt tyder på endnu en tætpakket dag i den smukke gamle midtsjællandske købstad den 5 juni.

Som de foregående år har Sorø Museum lagt sig i selen for at finde et tema der vil være fundamentet for de forskellige dele af de mange små og store arrangementer der udgør hele Klassisk Køredag i Sorø. Temaet i år er ”Olsen Banden", et meget spændende og stort tema som vi vil markere midt på Storegade.

Har du en gammel bil, motorcykel, knallert eller andet der har været med i en Olsen Banden film, eller som er en tro kopi af en, så lad os høre fra dig, så har vi noget ganske særligt i støbeskeen til dig. Klassisk Køredag er primært rettet mod historiske køretøjer, derfor har vi også her en skæringsdato på 25 år og ældre biler og motorcykler.

Dagen byder ikke bare på skønne biler, men også på konkurrencer og skøn musik og underholdning.


Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk