21.4.2017  ·  Malergården

Book en gruppetur til Malergården

Malergården i det skønne Odsherred er det perfekte udflugtsmål for grupper. Kontakt os for et tilbud på din tur.

Vi kan arrangere alt fra omvisning til forplejning. Det er bare at sige til. Skriv en mail til inf@vestmuseum.dk  og få et tilbud.

Vælg f.eks.:
Malergården - drømmen om paradis
Entré med omvisning i de vigtigste stuer og atelieret af 45 minutters varighed samt kaffe og kage. Fri rundgang i museet og i haven. Pr. person kun 135 kr. ved 30 personer. Prisen er baseret på besøg på hverdage i museets åbningstid kl. 11 – 16.

Eller:
Samtale med fortiden

Entré til kunstnerhjemmet Malergården. Derefter samtaleshow om malerliv og digterskæbne på Malergården af ca. 60 minutters varighed.
Teaterleder Simon Vagn Jensen læser op og reciterer, mens museumsinspektør Jesper Knudsen viser billeder og fortæller om det komplekse venskab mellem den kendte maler Sigurd Swane og den store digter Valdemar Rørdam, der i en årrække under besættelsen boede hos familien Swane på Malergården i Odsherred.
Det gode venskab blev sat på en alvorlig prøve, da Rørdam i 1941 skrev et hyldestdigt til Hitler, og oplevede et voldsomt fald fra berømmelsens tinder.
Derefter fri rundgang i museet samt i haven og servering af kaffe og kage.
Pris kun 165 kr. pr. person ved 30 persone.
Prisen er baseret på besøg på hverdage i museets åbningstid kl. 11 – 16.

Ifm. besøg på Malergården kan frokost tilkøbes for 150 kr. pr. person. Nyd den på Malergårdens rustikke gårdsplads eller i vores café.

Udflugtens rammer
Det helt særlige Odsherredslandskab, som har gjort egnen til den første Unesco GeoPark i Danmark, har også har dannet ramme om billedkunst af en helt særlig kvalitet.

ODSHERREDSMALERNE er betegnelsen for en gruppe unge malere, der fra 1930'erne slog sig ned i bakkerne ud mod Sejerøbugten og malede det vilde landskab, lyset og mødet mellem himmel og hav. Det er kunstnere som Karl Bovin (1907 – 1985), Kaj Ejstrup (1902 – 1956), Lauritz Hartz (1905 – 1987) og Victor Brockdorff (1911 – 1992) – i alt omkring en halv snes stykker. En lang række af kunstnernes værker kan ses på Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs. Vi inkluderer gerne et stop på Odsherred Kunstmuseum i jeres besøg. Spørg efter tilbud.

Også i 1930'erne flyttede den kendte maler SIGURD SWANE (1879 – 1973) med hustru og tre børn til det idylliske landskab i den østlige del af Odsherred. Her opførte familien det store bygningskompleks Malergården, der både skulle være en rigtig landbrugsbedrift og et passende kunstnerhjem og med et stort atelier.  Swane boede og malede her indtil sin død kun afbrudt af årelange rejser i en ombygget lastbil til Portugal og Spanien.


Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk