27.6.2017  ·  Vestmuseum

Sommerferien på Museum Vestsjælland

Juniorarkæolog, tur til Vestindien og tøjdesigner – hvem vil være med?

Sommeren på Museum Vestsjælland er fyldt med spændende oplevelser for børnefamilierne. Det er 100 året for salget af de Dansk Vestindiske øer og det bliver markeret af Museum Vestsjælland. Der er mulighed for at blive klogere på Vestindien og tilknytningen til Vestsjælland via flere arrangementer for børnefamilier. På Holbæk Museum afgår der hver onsdag i juli et skib der sejler børn og voksne til fjerne kyster i fjern fortid. Turen går selvfølgelig til Vestindien og der er mulighed for at lave souvenirs og gå i kramboden.

Hele sommeren rejser der også en gammel kuffert fra Vestindien rundt. Den er hver uge på en ny museumsafdeling og indeholder legetøj og ting og sager fra kolonitiden i Vestindien.

Har man mere lyst til at blive arkæolog kan man besøge både Kalundborg Museum og Odsherreds Museum. Her er der mulighed for at gå med metaldetektor og lave mini udgravninger i sandkassen. I Sorø er det trolde, nisser og andre underjordiske væsener der huserer. Kom med på byvandring eller løs opgaver i udstillingen. I Ringsted kan man få garderoben fornyet – eller i hvert fald piftet op med kreativt værksted i bælter, smykker og bånd.

Se alle datoer og tider på de mange arrangementer her:

Kalundborg Museum: Bliv juniorarkæolog for en dag >

Holbæk Museum: På tur til Vestindien >

Holbæk Museum: Kille og Kalle i Vestindien >

Sorø Museum: De underjordiske >

Ringsted Museum: Pynt dig selv til hverdag og fest >

Odsherreds Kulturhistoriske Museum: Arkæologi i børnehøjde >

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk