Lyt til udsendelsen om Holbæk Havns historie

Havnen er en legeplads - og hyttefadet er en ubåd - Holbæk Havns Historie del 5

Havnen har drastisk ændret karakter, siden den var en af Holbæks store arbejdspladser. Arbejdslivet er i stor stil rykket ud, og fritidslivet er rykket ind i stedet. Havnen er et sted til lej - og det er ikke noget nyt fænomen, som du kan høre om i femte del af Holbæk Havns historie 

Både unge og gamle lejer på havnen. Og det bringer minder frem: 

Jeg kan da også huske, at vi var nogle stykker der tog en lille tur i skibsværftets lille jolle”, husker Richard Steincke om sin barndom på havnen i efterkrigstiden. “Efter fyraften, hvor vi roede ud i den salte sø, og blev overrasket af Calo Nielsen, som ejede værftet. Og som virkelig var gal!” 

Fantasien fik frit spil blandt ungerne på havnen. Hyttefade blev til ubåde, de stagede sig frem på isflager og når de kom til skade var der ingen kære mor. 

På den måde lærte børnene at passe på hinanden. Og de udfordrede deres fantasi for at finde gode lege. 

En drømmefabrik
I dag bliver der også leget på havnen med. De samles, både pensionister og dem som er unge, sammen eller hver for sig, for at dyrke sejlads. 

Tre unge mænd fortæller i udsendelsen om hvordan det er, at sejle. Og hvordan den maritime linje på produktionsskolen NVPRO har vækket nye ambitioner og drømme hos dem. 

Hvis det ikke havde været for dem maritime linje, så havde jeg ikke fået den selvtillid helt op til at være sømand”, fortæller Chakkrathip, som normalt går under navnet Andrew - for det er nemmere. 

Han er den første sømand i sin familie, og bryder dermed ny grund: Både for brug af havnen i dag, og i sin egen familiehistorie. 

Podcastserien 
Podcastserien Holbæk Havn er tilrettelagt af historikeren Sarah Sander Laugesen. Serien er kommet til verden med støtte fra Holbæk Kommune. 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk