Eriksholm Revisited

Der blev gransket og tænkt under de komplicerede udgravninger, hvor mange lag og nedgravninger vanskeliggjorde billedet.

Hullerne på marken ved Eriksholm er for længst dækket til igen. I to udgravningskampagner i 2015 og 2016 er der hjemtaget over 1000 genstande og mere end 250 jordprøver. Knap 500 anlæg og fyldskifter er indmålt med GPS og beskrevet og der er taget lige så mange fotos. Der er lavet ca. 50 tegninger på A3-papir. Alt materialet er hjembragt til Museum Vestsjælland og nænsomt, grundigt og detaljeret behandlet. Alle genstande er vaskede, beskrevet og fotograferet og tastet i database. Nogle er udvalgt til analyse som f.eks. zoologisk materiale og slagger. Andre genstande er sendt til konservering. Jordprøver er vurderet og nogle udvalgt til flottering med henblik på makrofossil analyser. Fotos er gennemgået, udvalgt, navngivet og lagt i database, tegninger er scannede og nogle er rentegnede og georeferede. Alle opmålingsfiler er rensede og behandlet i MapInfo. Først når alt dette arbejde er gennemført kan en egentlig tolkning påbegyndes. Der mangler for nærværende stadig analyseresultater.

Det centrale ildsted markere sig tydeligt i undergrunden i form af rødfarvet lerjord. Enkelte sten, der har været en del af opbygningen ses stadig in situ.

Overordnet kan man sige at lokaliteten bidrager til at styrke vores generelle opfattelse af den middelalderlige landbebyggelse, men tilføjer med et par overraskende perspektiver.

Der er udgravet en konstruktion i to faser fra 1200-tallet til slutningen af 1300-tallet. Den ældste fase har været stolpesat, og da man har bygget den næste fase har man fyldt de store stolpehuller mod nord op med massivt sterilt ler. I stedet for stolper har man antagelig bygget på en syldstenskonstruktion. Stolpehullerne mod syd har man dog genbrugt.

Denne konstruktion og udjævning i stedet for nybyg sætter spørgsmålstegn ved regulering og strukturering af bygninger på en lokalitet som denne. Kunne man ikke flytte bygningen eller var det smart at genbruge trods arbejdet i udjævningen? Hvad regulerer bebyggelsesmønstret?

Den ældste fase har muligvis haft en specialiseret funktion idet et centralt ildsted udviser meget høje varmegrader samt tilspidsede pæle til en ikke kendt konstruktion. Dertil kommer fund af slagger, der vidner om bronzestøbning i ikke ringe grad samt en metalsammensætning, der vidner om fremstilling af større genstande som morter og gryder. Denne specialiserede funktion på en landbebyggelse kalder på flere analyser af f.eks. slagger for at perspektivere vores viden om håndværk i landbebyggelsen. 

Den anden fase har mere karakter af stegers, det vil sige køkken med ildsted og ovn samt et massivt lag af fiskeben. Zoologiske analyser viser en forventet og varieret sammensætning af føde i form af fisk, kvæg, svin, får/ged og høns. Der er desuden enkelte knogler fra marsvin fanget i fjorden. Her bidrager undersøgelsen til vores viden om subsistensøkonomi og specialisering. Vores viden herom vil blive yderligere nuanceret, når også resultaterne fra makrofossilanalyserne foreligger.

Tilspidsede pæle der har holdt en form for ukendt konstruktion står tydeligt i undergrunden.

Tilstedeværelsen af de mange mønter fundet med detektor på denne lokalitet, knap 400, rejser dog en overordnet diskussion om funktionen af denne plads. Er der relativt set tale om specielt mange mønter? Og i så fald hvad er årsagen til det? Den diskussion afventer danefæbehandlingen af mønterne.

Undersøgelserne har fundet sted i samarbejde med netværket Sjællands Middelalder og Københavns Universitet og kunne realiseres med bevilliger fra Slots- og Kulturstyrelsen samt stor velvilje fra Lodsejer Christian Ahlefeldt –Laurvig.

Publiceret 14. december 2016

Kontakt arkæologerne på

Tlf. 25 52 83 83 eller

E-mail. plan@vestmuseum.dk

Er du interesseret i at se, hvor der findes fortidsminder i dit område så besøg
Fund & Fortidsminder.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk