Holbæk Museum

Holbæk Museum blev stiftet i 1910 under navnet "Folkemuseet for Holbæk og omliggende Herreder". Den 1. november 1911 slog museet dørene op for publikum i Klosterbygningen ved Nikolai Kirke. De første genstande talte bl.a. en salmebog fra 1807, en trekantet hat og en bismervægt i træ. I 1919 flyttede museet til nyrenoverede lokaler i Søren Mays Gaard (Klosterstræde 16 og baghuset). 
Siden er der kommet flere bygninger til og museet råder i dag over 13 historiske huse og en lodsbåd. Samlingerne er også vokset og omfatter i dag ca. 250.000 genstande, her i blandt Danmarks største samling af Knabstrupkeramik.

I 2009 åbnede museet huset på Bakkekammen 45 for publikum, som i dag er Danmarks eneste interiørmuseum for Bedre Byggeskik. Huset var tegnet af arkitekten Marius Pedersen i 1929. Han boede i huset frem til sin død i 1965 og hans enke boede i huset frem til sin død i 2007.

Museet har regionalt speciale i Bygningskultur og Bakkekammen 45 har sin egen hjemmeside, hvor man også kan læse mere om Bedre Byggeskik. www.bakkekammen45.dk

Holbæk Museum indtrådte pr. 1. januar 2013 i Museum Vestsjælland sammen med de fem øvrige statsanerkendte kulturhistoriske museer i Midt- og Vestsjælland.

 

 

Bygninger og udstillinger

 

Holbæk Museum består af 11 gamle bygninger fra 1600-, 1700- og 1800-tallet samt en Lodsbåd. Det er enestående i Danmark, at der midt i en købstads gamle bykerne er bevaret et helt kompleks, hvor alle bygninger ligger på deres oprindelige plads, undtagen købmandsgården, der blev flyttet til museet i 1937.

Få et smugkig her, hvor TV2Øst har været på besøg i Holbæk og vores museum.

Læs om bygningerne og lodsbådens historie i fanen om udstillinger på Holbæk Museum.

Åbningstider

Tirsdag-fredag
kl. 10-16
Søndag og helligdage

kl. 12-16

Mandag og lørdag lukket

Museet holder ekstraordinært lukket 2. december.

 

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk