Kalundborg Museum
 

Kalundborg Museum

Kalundborg Museum blev stiftet i 1910. Det har til huse i Lindegården, en stor sekslænget adelsgård i bindingsværk tilbage fra 1500-tallet.

Lindegården er bygget oven på rester af Valdemar Atterdags middelalderlige bymur, midt mellem Kalundborgs vartegn; den femtårnede Vor Frue Kirke og bygrundlæggeren Esbern Snares vestborg fra 1100-tallet.
Museets samlinger og udstillinger belyser den kulturhistoriske udvikling på Kalundborgegnen fra oldtiden til vore dage med særlig fokus på vikingetiden, middelalderen (korstog) samt havnehistorie og dragthistorie.
Kalundborg Museum indtrådte pr. 1. januar 2013 i den nye museumsorganisation Museum Vestsjælland sammen med de 5 øvrige statsanerkendte kulturhistoriske museer i Midt- og Vestsjælland.

Lindegården set fra vestborgen med Vor Frue Kirke bagerst

Kalundborg  Korsriddertapet

 

Netop nu arbejder 9 billedvævere fra foreningen Vævere i Vestsjælland ihærdigt på det 7 meter lange Kalundborg Korsriddertapet efter forlæg af tegneren Claus Muldstrup.

Tapetet  formidler 12 scenerier om Kalundborgs spændende fortid som Korsridderby og tapetet offentliggøres på Kalundborg Museum den 30. april under Kulturminister Marianne Jelveds deltagelse



Særudstilling om danefæ fra
Midt- og Vestsjælland

Udsnit af kalkmaleri fra middelalderudstillingen I Korsets Tegn
En Refsnæspige. Oliemaleri af Elizabeth Jerichau Baumann, 1852.

Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk